Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Okseøje, gul
Planteværn Online    
18.4 2024 undefined

Ukrudts biologi

Okseøje, gul Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Bynke, grå, som har tæt behårede løvblade.
Gåseurt, ager, som ikke har blåduggede løvblade.
Kamille, lugtløs, som ikke har blåduggede løvblade.
Kamille, skive, som ikke har blåduggede løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Ovale med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 4-6 mm.

Løvblade:
Aflange med mange mere eller mindre dybe indskæringer og snitdelinger. Ustilkede. Overfladen næsten glat med blådugget belægning. Længde ca. 18-25 mm.

Voksen plante:
Gul Okseøje er en mellemstor plante med en 30-60 cm høj, opret stængel. Hele planten er blågrøn. Tværmål på blomsterkurv ca. 40-50 mm. Frøproduktion: Op til ca. 2.100 frø pr. plante.

Frø:
To typer forekommer - randfrø og skivefrø. Skivefrø: Valseformet, let krumt, aftager i tykkelse i den ene ende. Overfladen med 8-10 langsgående ribber. Tusindkornsvægt ca. 1,5 g. Randfrø: Valseformet med to modstående ribber, som ligner brede vingekanter. Overfladen med mange ribber. Tusindkornsvægt ca. 2,2 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig.

Betydning

Arten optræder jævnligt i forårssåede afgrøder i hele landet, men kan også forekomme i efterårssåede afgrøder. I alle afgrøder, hvor planten forekommer, er den et ondartet og tabsvoldende ukrudt, selv i et lille antal. På grund af den sene modning kan Gul Okseøje give høstbesvær ved tærskning af vårsæd.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Kurvblomstfamilien.
Latin: Asteraceae 

Navne på andre sprog

Dansk : Okseøje, gul
Tysk : Saatwucherblume
Engelsk : Corn Marigold
Latin : Chrysanthemum segetum
Norsk : Gullkrage
Svensk : Gullkrage
EPPO (Bayer) kode : CHYSE

Okseøje, gul: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Okseøje, gul: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Okseøje, gul: Blomsterkurv
Blomsterkurv
Okseøje, gul: Voksen plante
Voksen plante
Okseøje, gul: Frø
Frø
Okseøje, gul: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk