Planteværn Online    
19.6 2019 undefined

Ukrudts biologi

Kamille, skive Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Bynke, grå, som har tæt behårede løvblade.
Gåseurt, ager, hvor de 2 første løvblade har flere indskæringer.
Kamille, lugtløs, hvor de 2 første løvblade har flere indskæringer.
Okseøje, gul, som har blågrønne kim- og løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Ovale med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 2-4 mm.

Løvblade:
De første 2 løvblade lancetformede til aflange i omrids, med hele bladrande eller forsynet med 1-2 grove tapper. Ustilkede. Overfladen glat, undertiden enkelte hår. Senere løvblade er fjersnitdelte. Længde ca. 10-20 mm.

Voksen plante:
Skive-Kamille er en lille plante med 10-30 cm høje, oprette stængler. Arten ligner andre kamillearter, men er mindre og mangler de hvide randblomster i blomsterkurven. Diameter på blomsterkurv ca. 5-8 mm. Frøproduktion: Op til ca. 5.000 frø pr. plante.

Frø:
Aflangt krukkeformet og let krumt. Overfladen med flere langsgående, svagt afrundede ribber. Tusindkornsvægt ca. 0,3 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.

Betydning

Arten kan forekomme hyppigt i både efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. I kornafgrøder og raps har Skive-Kamille normalt ingen større udbyttemæssig betydning. Derimod kan den være noget generende i åbne afgrøder.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Kurvblomstfamilien.
Latin: Asteraceae 

Navne på andre sprog

Dansk : Kamille, skive
Tysk : Strahlenlose Kamille
Engelsk : Pineapple-weed
Latin : Chamomilla suaveolens
Norsk : Tunbalderbrå
Svensk : Gatkamomill
EPPO (Bayer) kode : MATMT

Kamille, skive: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Kamille, skive: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Kamille, skive: Blomsterkurv
Blomsterkurv
Kamille, skive: Voksen plante
Voksen plante
Kamille, skive: Frø
Frø
Kamille, skive: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk