Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Kamille, lugtløs
Planteværn Online    
19.4 2024 undefined

Ukrudts biologi

Kamille, lugtløs Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Bynke, grå, som har behårede løvblade.
Gåseurt, ager, som har spredt behåring på løvbladene.
Kamille, lugtløs ALS-res, som er morfologisk identisk men resistent overfor ALS-midler
Kamille, skive med maksimalt 2 indskæringer på de 2 første løvblade.
Okseøje, gul, som er blågrøn og forsynet med et veludviklet vokslag (lys grålig overflade).

Kendetegn

Kimblade:
Ovale med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 4-6 mm.

Løvblade:
De første løvblade med mange dybe indskæringer. Stilkede. Overfladen glat. Længde ca. 10-12 mm. Senere løvblade fjersnitdelte.

Voksen plante:
Lugtløs Kamille er en høj plante (30-70 cm), som specielt i åbne afgrøder kan blive meget kraftig. Tværmål på blomst ca. 40 mm. Frøproduktion: Op til ca. 34.000 frø pr. plante.

Frø:
Form som en let krum, afstumpet, 3-4 -kantet kegle. Overfladen med 3-4 langsgående lyse ribber. To typer forekommer: Brede randfrø og smallere skivefrø. Tusindkornsvægt ca. 0,35 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.

Betydning

Arten optræder meget hyppigt i både efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. Arten er en ondartet og tabsvoldende ukrudtsart i alle afgrøder. I en lang række frøafgrøder er Lugtløs Kamille et generende ukrudt, fordi frøene er vanskelige at rense fra.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Kurvblomstfamilien.
Latin: Asteraceae 

Navne på andre sprog

Dansk : Kamille, lugtløs
Tysk : Duftlose Kamille
Engelsk : Scentless Mayweed
Latin : Tripleurospermum inodorum (L.)
Norsk : Balderbrå
Svensk : Baldersbrå
EPPO (Bayer) kode : MATIN

Kamille, lugtløs: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Kamille, lugtløs: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Kamille, lugtløs: Blomsterkurv
Blomsterkurv
Kamille, lugtløs: Voksen plante
Voksen plante
Kamille, lugtløs: Frø
Frø
Kamille, lugtløs: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk