Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Bynke, grå
Planteværn Online    
21.11 2024 undefined

Ukrudts biologi

Bynke, grå Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Gåseurt, ager, som har meget findelte løvblade.
Kamille, lugtløs, som har fjersnitdelte løvblade.
Kamille, skive, hvor de 2 første løvblade er meget aflange.
Okseøje, gul, hvor de 2 første løvblade er meget aflange.

Kendetegn

Kimblade:
Ovale med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 4-5 mm.

Løvblade:
De to første løvblade er nærmest omvendt ægformede med takkede bladrande. Senere løvblade med dybe indskæringer i bladranden. Begge bladtyper er stilkede, og overfladen er tæt filtagtig behåret. Længde på de første løvblade ca. 8-10 mm. De første løvblade på planter, spiret fra jordstængler, har form og udseende som de senere løvblade på kimplanterne.

Voksen plante:
Grå Bynke kan udvikle sig til en meget kraftig plante med op til 150 cm høje, oprette stængler. Arten kendes på den brune stængel og de hvidfiltede bladundersider. Tværmål på blomsterkurv ca. 3 mm. Frøproduktion: Op til ca. 700.000 frø pr. plante.

Frø:
Stavformet, bredest mod topenden, som har en smal ringformet krave. Basis let tilspidset og ofte lidt krum. Tværsnit cirkelrundt. Overfladen svagt glinsende med langsgående, sølvglinsende striber. Tusindkornsvægt ca. 0,1 g.

Biologi

Formering og spredning:
Ved hjælp af frø og jordstængler.

Livsvarighed:
Flerårig.

Betydning

Grå Bynke optræder jævnligt i flerårige græsmarker, i frømarker og på marker, hvor reduceret jordbehandling praktiseres. I traditionelt dyrkede korn- og rapsmarker forekommer planten fortrinsvis langs markskel. Arten er udbredt i hele landet. I afgrøder, hvor planten kan opnå en kraftig udvikling, vil den være stærkt generende og tabsvoldende. Det er kun planter spiret fra jordstængelstykker, som opnår den meget kraftige udvikling.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Kurvblomstfamilien.
Latin: Asteraceae 

Navne på andre sprog

Dansk : Bynke, grå
Tysk : Gemeiner Beifuss
Engelsk : Mugwort
Latin : Artemisia vulgaris L.
Norsk : Burot
Svensk : Gråbo
EPPO (Bayer) kode : ARTVU

Bynke, grå: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Bynke, grå: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Bynke, grå: Plante spiret fra jordstængelstykke<br>
fra jordstængel
Plante spiret fra jordstængelstykke
fra jordstængel
Bynke, grå: Blomst
Blomst
Bynke, grå: Voksen plante
Voksen plante
Bynke, grå: Frø
Frø
Bynke, grå: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk