Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Fuglegræs ALS-res
Planteværn Online    
21.11 2024 undefined

Ukrudts biologi

Fuglegræs ALS-res Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Fuglegræs, som er morfologisk identisk men ikke resistent overfor ALS-midler
Fuglegræs SU-res, som er morfologisk identisk men kun resistent overfor SU-midler
Hønsetarm, alm., som har behårede løvblade.
Natskygge, sort, som har behårede kim- og løvblade.

Resistens mod herbicider

Der er fundet betydelige bestande af denne ukrudtsart i Danmark, hvilket kræver særlige hensyn i forbindelse med forebyggelse og bekæmplse. Læs mere her.

Kendetegn

Kimblade:
Aflange, ovale med hele bladrande. Stilkede. Overfladen glat (ved stilken enkelte hår). Længde ca. 5-7 mm.

Løvblade:
Cirkulære til ægformede med hele bladrande. Stilkede. Overfladen glat (stilken behåret). Længde ca. 6 mm.

Voksen plante:
Alm. Fuglegræs er en lavtvoksende plante med 5-20 cm lange, nedliggende stængler. På stænglerne ses én langsgående række hår. Tværmål på blomst ca. 4-5 mm. Frøproduktion: op til ca. 15.000 frø pr. plante.

Frø:
Næsten cirkelrundt og noget fladtrykt. Overfladen fint nubret med nubrerne ordnet i buede rækker. I periferikanten ses ét indhak. Tusindkornsvægt ca. 0,6 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.

Betydning

Arten er Danmarks hyppigst forekommende ukrudtsart. Den optræder i alle typer af afgrøder. Ved tætte bestande, hvor planten danner et helt bundtæppe i afgrøden, kan Alm. Fuglegræs i alle afgrødetyper være ret tabsvoldende. I frømarker med hvidkløver og småfrøede græsarter er Alm. Fuglegræs et ondartet ukrudt, fordi frøene er vanskelige at rense fra.

Der er på enkelt lokaliteter fundet biotyper, som er resistente overfor herbicider, som indeholder sulfonyl-urea aktivstoffer (SU-midler), eksempelvis Express, Ally og Hussar.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Nellikefamilien.
Latin: Caryophyllacea

Navne på andre sprog

Dansk : Fuglegræs ALS-res
Tysk : Vogelmiere ALS-res
Engelsk : Common Chickweed ALS-res
Latin : Stellaria media ALS-res
Norsk : Vassarve ALS-res
Svensk : Våtarv ALS-res
EPPO (Bayer) kode : STEME ALS-res

Fuglegræs ALS-res: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Fuglegræs ALS-res: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Fuglegræs ALS-res: Blomst
Blomst
Fuglegræs ALS-res: Voksen plante
Voksen plante
Fuglegræs ALS-res: Frø
Frø
Fuglegræs ALS-res: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk