Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Tvetand
Planteværn Online    
12.10 2024 undefined

Ukrudts biologi

Tvetand Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Hanekro, som har noget større kim- og løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Ovale til næsten cirkulære med hele bladrande. Ved kimbladets overgang til kimbladstilken ses en rundbuet indskæring. Stilkede. Overfladen glat. Længde ca. 5-6 mm.

Løvblade:
Hjerteformede med rundtakkede bladrande. Stilkede. Overfladen behåret. Længde ca. 10 mm.

Voksen plante:
Tvetand optræder i ukrudtsmæssig sammenhæng primært som to arter: Rød Tvetand, hvor de øverste blade er stilkede, og Liden Tvetand, hvor de øverste blade er ustilkede. Begge arter er relativt små planter med 15-35 cm høje, oprette, firkantede stængler. Længde på blomst (begge arter) ca. 10-15 mm. Frøproduktion: Op til ca. 200 frø pr. plante.

Frø (begge arter):
Omvendt billeformet. Rygsiden hvælvet. Bugsiden tagformet med 2 let indadbuede sideflader og en mindre, trekantet topflade. Tværsnittet tresidet. Overfladen nubret, skinnende. Tusindkornsvægt: Rød Tvetand ca. 0,9 g. og Liden Tvetand ca. 0,6 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.

Betydning

Tvetand optræder hyppigt i både efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. Tætte, overvintrede bestande kan hindre vintersædens tidlige udvikling og buskning. Desuden kan arterne let være både generende og tabsvoldende i åbne afgrøder.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Læbeblomstfamilien.
Latin: Lamiaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Tvetand
Tysk : Taubnessel
Engelsk : Dead-nettle
Latin : Lamium spp.
Norsk : Tvitann
Svensk : Plister
EPPO (Bayer) kode : LAMSS

Tvetand: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Tvetand: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Tvetand: Blomst (Rød Tvetand)
Blomst (Rød Tvetand)
Tvetand: Voksen plante (Rød Tvetand)
Voksen plante (Rød Tvetand)
Tvetand: Frø
Frø
Tvetand: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk