Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Storkenæb
Planteværn Online    
24.7 2019 undefined

Ukrudts biologi

Storkenæb Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

-

Kendetegn

Kimblade:
Skævt nyreformede med hele bladrande. Stilkede. Overfladen behåret. Længde ca. 5-6 mm.

Løvblade:
Nyreformede i omrids, med dybe indskæringer i bladrandene. Stilkede. Overfladen behåret. Længde ca. 8-18 mm.

Voksen plante:
I marken ses 3 arter - Blød, Liden og Kløftet Storkenæb, som alle ligner hinanden meget. Alle tre arter er små planter med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler. Storkenæbarterne kendes især på de storkenæblignende frugter. Længde på kronblade ca. 5 mm. I>Frøproduktion:Kendes ikke.

Frø:
1. Blød Storkenæb: Buttet, glat ægformet. Frøet ofte omsluttet af et frugtblad, som har en lille åbning på langsiden. Overfladen har en uregelmæssigt bølget, afbrudt spiralformet, lys ribbe. Tusindkornsvægt ca. 1,1 g.
2. Liden Storkenæb: Aflangt, skævt sammentrykt, glat ægformet, bønnelignende. Tværsnittet kileformet ovalt. Frøet oftest omsluttet af et meget fastsiddende, bælglignende frugtblad med skarp bugkant. Overfladen filthåret. Tusindkornsvægt ca. 1,1 g.
3. Kløftet Storkenæb: Buttet ægformet. Tværsnittet let ovalt til cirkelrundt. Overfladen iøjnefaldende, lyst netmasket (6-kantet). Frøet kan delvist være omsluttet af et løstsiddende, småhåret frugtblad med skaft. Tusindkornsvægt ca. 2,5 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig eller toårig.

Betydning

Storkenæbarterne optræder jævnligt i efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. I kornafgrøder, raps og ærter er planterne normalt helt uden udbyttemæssig betydning. Derimod kan arterne undertiden være ret generende i åbne afgrøder. I frømarker med rødkløver er Kløftet Storkenæb et uønsket ukrudt, fordi frøene er vanskelige at rense fra. Det samme gør sig gældende for Blød Storkenæb i frømarker med hvidkløver.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Storkenæbfamilien.
Latin: Geraniaceae 

Navne på andre sprog

Dansk : Storkenæb
Tysk : Storchschnabel
Engelsk : Cranes-bill
Latin : Geranium spp.
Norsk : Småstorkenebb
Svensk : Näva
EPPO (Bayer) kode : GERSS

Storkenæb: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Storkenæb: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Storkenæb: Blomst (Liden Storkenæb)
Blomst (Liden Storkenæb)
Storkenæb: Voksen plante (Liden Storkenæb)
Voksen plante (Liden Storkenæb)
Storkenæb: Frø (Blød storkenæb)
Frø (Blød storkenæb)
Storkenæb: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk