Planteværn Online    
24.5 2019 undefined

Ukrudts biologi

Hanekro Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Tvetand, som har noget mindre kim- og løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Bredt omvendt ægformede med hele bladrande. Ved bladbasis ses to karakteristiske tapper. Stilkede. Overfladen glat (stilken kraftigt behåret). Længde ca. 9 mm.

Løvblade:
Ægformede med savtakkede bladrande. Stilkede. Overfladen tæt behåret. Længde ca. 20-30 mm.

Voksen plante:
I marken ses 2 Hanekroarter - Hamp-Hanekro med gule blomster og Alm. Hanekro med røde blomster. De to arter kan ikke adskilles på de unge udviklingsstadier. Begge arter er kraftige planter med 30-100 cm høje, oprette, firkantede stænger. Under bladfæsterne er stænglen kraftigt opsvulmet på begge arter. Længde på blomst - Hamp-Hanekro ca. 20-30 mm og Alm. Hanekro ca. 10 mm. Frøproduktion: Alm. Hanekro op til ca. 600 frø pr. plante og Hamp-Hanekro op til ca. 450 frø pr. plante.

Frø:
Sammentrykt ægformet med lidt skarpkantet periferi. Bugsidens nederste del er afrundet tagformet. Overfladen let vorteagtig. Mørkspættet. Tusindkornsvægt ca. 5 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig.

Betydning

Hanekroarterne optræder jævnligt i både efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. Arterne kan være særlig hyppige på humusjord eller i 'våde huller' på marken. I forårssåede afgrøder er begge arter, selv ved små tætheder, et ondartet og ret tabsvoldende ukrudt. Skadevirkningerne i efterårssåede afgrøder vil afhænge af afgrødernes udvikling gennem vækstsæsonen.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Læbeblomstfamilien.
Latin: Lamiaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Hanekro
Tysk : Hohlzahn
Engelsk : Hemp-nettle
Latin : Galeopsis spp.
Norsk : Då-arter
Svensk : Dån
EPPO (Bayer) kode : GAESS

Hanekro: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Hanekro: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Hanekro: Blomst af Hamp-Hanekro
Blomst af Hamp-Hanekro
Hanekro: Voksen plante (Alm. Hanekro)
Voksen plante (Alm. Hanekro)
Hanekro: Frø
Frø
Hanekro: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk