Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Gåsefod, hvidmelet
Planteværn Online    
21.12 2024 undefined

Ukrudts biologi

Gåsefod, hvidmelet Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Mælde, svine, som ikke har kimblade med rødfarvet underside.

Kendetegn

Kimblade:
Aflange-lancetformede med hele bladrande. Stilkede. Overfladen glat. Undersiden på kimbladene er rødfarvet. Længde ca. 10 mm.

Løvblade:
Æg-rudeformede med svagt takkede bladrande. Stilkede. Overfladen beklædt med hvide safthår, der ligner små klare perler. Længde ca. 13 mm.

Voksen plante:
Hvidmelet Gåsefod kan blive både høj (ca. 80 cm) og kraftig, alt efter vækstbetingelserne. Arten kendes især på de 'melede' blade og de tætte blomsternøgler. Tværmål på blomst ca. 1 mm. Frøproduktion: Op til ca. 20.000 frø pr. plante.

Frø:
Næsten cirkelrundt, ofte med en kanttap. Lidt fladtrykt. Tværsnit ellipseformet. Overfladen med vokslag, som let afgnides. Undertiden ses rester af et skålformet bloster. Tusindkornsvægt ca. 1,2 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig.

Betydning

Arten optræder meget hyppigt i forårssåede afgrøder i hele landet. I åbne afgrøder, f.eks. bederoer, udvikler planten sig kraftigt og nedsætter derved udbyttet betydeligt. Derimod kan plantens udbyttemæssige betydning i konkurrencestærke afgrøder, f.eks. korn og raps, være forskellig fra år til år alt efter vækstbetingelserne. I frømarker med rødkløver, gulerod, valmue og vårraps er planten et problem, fordi frøene er vanskelige at rense fra.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Salturtfamilien.
Latin: Chenopodiaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Gåsefod, hvidmelet
Tysk : Weisser Gänsefuss
Engelsk : Fat Hen
Latin : Chenopodium album L.
Norsk : Meldestokk
Svensk : Svinmålla
EPPO (Bayer) kode : CHEAL

Gåsefod, hvidmelet: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Gåsefod, hvidmelet: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Gåsefod, hvidmelet: Blomst
Blomst
Gåsefod, hvidmelet: Voksen plante
Voksen plante
Gåsefod, hvidmelet: Frø
Frø
Gåsefod, hvidmelet: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk