Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Mælde, svine
Planteværn Online    
19.4 2024 undefined

Ukrudts biologi

Mælde, svine Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Gåsefod, hvidmelet, som er rødfarvet på undersiden af kimbladet.

Kendetegn

Kimblade:
Aflange til lancetformede med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 15 mm.

Løvblade:
De første løvblade er aflange til lancetformede med næsten hele bladrande. Stilkede. Overfladen beklædt med hvide safthår, som ligner små klare perler. Senere løvblade lancetformede i omrids, med takkede bladrande, ved basis ofte med 2 store takker. Stilkede. Overfladen beklædt med safthår. Længde ca. 20 mm.

Voksen plante:
Svine-Mælde kan udvikle sig til en høj (ca. 20-80 cm) og kraftig plante. De nederste grene på stænglen ligger ofte hen ad jorden. Arten ligner meget Hvidmelet Gåsefod, men kan kendes fra denne på bladenes 2 tydelige takker ved basis. Tværmål på blomst ca. 1 mm. Frøproduktion: Op til ca. 6.000 frø pr. plante.

Frø:
Rundagtigt, fladtrykt frø, som ligner frøet hos Hvidmelet Gåsefod meget. Overfladen overtrukket med et hvidgråt vokslag, som let afgnides. Ofte er frøet omgivet med rester af et spydspidsformet bloster. Tusindkornsvægt ca. 1,4 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig.

Betydning

Arten optræder jævnligt i forårssåede afgrøder i hele landet. I kornafgrøder, raps og hestebønner har Svine-Mælde normalt ingen større udbyttemæssig betydning. I åbne afgrøder kan planten derimod selv ved små tætheder være både generende og tabsvoldende.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Salturtfamilien.
Latin: Chenopodiaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Mælde, svine
Tysk : Gemeine Melde
Engelsk : Common Orache
Latin : Atriplex patula L.
Norsk : Svinemelde
Svensk : Vägmålla
EPPO (Bayer) kode : ATRPA

Mælde, svine: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Mælde, svine: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Mælde, svine: Blomst
Blomst
Mælde, svine: Voksen plante
Voksen plante
Mælde, svine: Frø
Frø
Mælde, svine: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk