Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Rapgræs, enårig
Planteværn Online    
21.11 2024 undefined

Ukrudts biologi

Rapgræs, enårig Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Rapgræs, alm., som er større, og er uden tværrynkede blade.
Vindaks, som ikke har bådformede bladspidser.

Kendetegn

Tidlige stadier:
Bladlejet er klaplagt, og bladskederne er noget sammentrykte. Bladene er tynde og ofte tværrynkede. Bladspidsen er bådformet. Holdes bladene op imod en lyskilde, ses 2 lyse striber langs midten af bladet. Skedehinden er 2-4 mm lang. Hele planten har ofte et sammenkrøllet udseende.

Voksen plante:
Enårig Rapgræs er en lille plante med 5-20 cm lange, opstigende stængler. De stakløse småaks sidder i små åbne toppe. Enårig Rapgræs adskilles nemt fra andre Rapgræsser på størrelsen. Frøproduktion: Op til ca. 500 frø pr. plante.

Frø:
Buttet med skarpt kølformet, ru dækblad, hvis sidekanter er udadbøjede i toppen. Tværsnittet 3-kantet. Bugstilken rund og tynd. Bugfuren lav og bred. Afskallede frø forekommer ofte. Tusindkornsvægt ca. 0,4 g.

Biologi

Formering og spredning:
Udelukkende ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.

Betydning

Arten forekommer hyppigt i alle former for afgrøder i hele landet. Den er den næsthyppigste ukrudtsart i Danmark efter Fuglegræs. Enårig Rapgræs har normalt ingen særlig udbyttemæssig betydning men kan i åbne afgrøder være meget generende. Arten er tabsgivende i en lang række frøgræsafgrøder, da frøene er meget vanskelige at rense fra f.eks. Engrapgræs og Alm. rapgræs.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Græsfamilien.
Latin: Poaceae 

Navne på andre sprog

Dansk : Rapgræs, enårig
Tysk : Einjähriges Rispengras
Engelsk : Annual Meadow-grass
Latin : Poa annua L.
Norsk : Tunrapp
Svensk : Vitgröe
EPPO (Bayer) kode : POAAN

Rapgræs, enårig: Meget tidligt stadium
Meget tidligt stadium
Rapgræs, enårig: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Rapgræs, enårig: Skedehinde
Skedehinde
Rapgræs, enårig: Øverst bådformet <br>
bladspids. Nederst <br>
tværrynket blad
Øverst bådformet
bladspids. Nederst
tværrynket blad
Rapgræs, enårig: Blomstrende småaks
Blomstrende småaks
Rapgræs, enårig: Voksen plante
Voksen plante
Rapgræs, enårig: Frø
Frø
Rapgræs, enårig: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk