Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Hønsetarm, alm.
Planteværn Online    
21.12 2024 undefined

Ukrudts biologi

Hønsetarm, alm. Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Fuglegræs, som har glatte løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Ovale med hele bladrande. Stilkede. Overfladen glat. Længde ca. 3 mm.

Løvblade:
Aflange-ovale med hele bladrande. Stilkede. Overfladen med lange hår. Længde ca. 4-7 mm. De første løvblade på skud fra jordstængler har form og udseende som løvbladene på unge frøplanter.

Voksen plante:
Hønsetarm er en lavtvoksende plante med 10-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler. Planten er overalt behåret. Længde på kronblade ca. 4-7 mm. Frøproduktion: Op til ca. 1.200 frø pr. plante.

Frø:
Skævt nyreformet i omkreds med tresidet tværsnit. Overfladen nubret i uregelmæssige, buede rækker. Tusindkornsvægt ca. 0,1g.

Biologi

Formering og spredning:
Ved hjælp af frø og i mindre grad ved hjælp af jordstængelstykker.

Livsvarighed:
Følgende typer findes: Sommer-enårige, overvintrende enårige, toårige og flerårige.

Betydning

Arten optræder jævnligt i både enårige og flerårige afgrøder i hele landet, men er særlig hyppig i græsmarker. I kornafgrøder og andre højtvoksende afgrøder har Hønsetarm normalt ingen udbyttemæssig betydning. I frømarker med Alm. rapgræs og Engrapgræs er Hønsetarm et problem, fordi frøene er vanskelige at rense fra.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Nellikefamilien.
Latin: Caryophyllaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Hønsetarm, alm.
Tysk : Gemeines Hornkraut
Engelsk : Common Mouse-ear
Latin : Cerastium fontanum ssp.
Norsk : Vanlig arve
Svensk : Hönsarv
EPPO (Bayer) kode : CERFO

Hønsetarm, alm.: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Hønsetarm, alm.: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Hønsetarm, alm.: Blomst
Blomst
Hønsetarm, alm.: Voksen plante
Voksen plante
Hønsetarm, alm.: Frø
Frø
Hønsetarm, alm.: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk