Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Hvene, kryb
Planteværn Online    
21.12 2024 undefined

Ukrudts biologi

Hvene, kryb Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Svingel, rød, som har meget kort skedehinde.

Kendetegn

Tidlige stadier:
Bladlejet er sammenrullet. Bladene er lange, smalle og med tydelige bladribber. Bladtænder mangler. Skedehinden er lang, op til ca. 5 mm.

Voksen plante:
Kryb-Hvene er en lavtvoksende græsart med 20-60 cm lange, opstigende til oprette stængler. De meget små, en-blomstrede og stakløse småaks (ca. 1,5-3,5 mm lange) er samlet i en top. Toppen er åben under
blomstring, men sammenknebet efter afblomstring. Arten danner overjordiske, rodslående udløbere.

Frø:
Ellipse-tenformet uden bugstilk i bugfuren. Stakløs, men en kort stak kan forekomme. Hvælvet til kølformet dækblad med cellofanagtig, ofte flosset topspids. Basiskanten omkranset af fine børstehår. Afskallede frø forekommer ofte. Tusindkornsvægt ca. 0,1 g.

Biologi

Formering og spredning:
Ved hjælp af frø og overjordiske udløbere.

Livsvarighed:
Flerårig.

Betydning

Arten optræder ofte i vedvarende græsmarker på fugtig jord i hele landet. Undertiden kan den også forekomme rent lokalt i enårige afgrøder. Som ukrudtsplante har Kryb-Hvene ingen nævneværdig betydning.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Græsfamilien.
Latin: Poaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Hvene, kryb
Tysk : Weisses Straussgrass
Engelsk : Creeping Bent
Latin : Agrostis stolonifera L.
Norsk : Krypkvein
Svensk : Krypven
EPPO (Bayer) kode : AGRST

Hvene, kryb: Meget tidligt stadium
Meget tidligt stadium
Hvene, kryb: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Hvene, kryb: Skedehinde
Skedehinde
Hvene, kryb: Overjordisk rodslående <br>
udløber
Overjordisk rodslående
udløber
Hvene, kryb: Blomstrende småaks
Blomstrende småaks
Hvene, kryb: Voksen plante
Voksen plante
Hvene, kryb: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk