Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Vejbred, lancet
Planteværn Online    
20.4 2024 undefined

Ukrudts biologi

Vejbred, lancet Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Pileurt, vej, som har noget mindre kim- og løvblade.
Spergel, alm., som har trådformede løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Meget lange og nærmest trådformede. Bladrand hel. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 20-30 mm.

Løvblade:
Lancetformede med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen som regel glat. Længde ca. 20-60 mm. De første løvblade på planter, spiret fra pælerødder, har form og udseende som løvblade på unge frøplanter.

Voksen plante:
Lancet-Vejbred er en mellemstor plante med løvbladene samlet i en grundstillet roset. Blomsterne er samlet i akslignende blomsterstande, som sidder på 10-40 cm høje, oprette skafter. Tværmål på blomst under 1 mm. Frøproduktion: Op til ca. 1.500 frø pr. plante.

Frø:
Mandelformet. Den ene side hvælvet, den anden trugformet med en svag forhøjning i bunden. Overfladen let nubret. Tusindkornsvægt ca. 1,6 g.

Biologi

Formering og spredning:
Ved hjælp af frø og pælerødder.

Livsvarighed:
Flerårig.

Betydning

Arten optræder af og til i både enårige og flerårige afgrøder i hele landet, men er særlig udbredt i græsmarker. I græsmarker kan planten gøre nogen skade, ellers er den normalt uden særlig betydning som ukrudtsplante.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Vejbredfamilien.
Latin: Plantaginaceae

Navne på andre sprog

Dansk : Vejbred, lancet
Tysk : Spitzwegerich
Engelsk : Ribwort Plantain
Latin : Plantago lanceolata L.
Norsk : Smalkjempe
Svensk : Svartkämpar
EPPO (Bayer) kode : PLALA

Vejbred, lancet: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Vejbred, lancet: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Vejbred, lancet: Blomster
Blomster
Vejbred, lancet: Voksen plante
Voksen plante
Vejbred, lancet: Frø
Frø
Vejbred, lancet: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk