Planteværn Online > Skadevoldere - Skadedyr biologi - Kornbladbillens larve
Planteværn Online    
13.10 2024 undefined

Skadedyr biologi

Kornbladbillens larve Previous page Next page

Gå til skadedyrsnøgle

Sammendrag

Kornbladbillens larve er en gulbrun og sneglelignende larve på op til 4,5 mm; larven er næsten helt dækket af et lag ekskrementer og har derfor et klæbrigt udseende. Larven gnaver overhuden af bladene, så de bliver flossede og får et pergamentagtigt udseende. Store angreb på fanebladet betyder mest. Larverne bør bekæmpes, inden de bliver for store. Alle kornarter kan angribes. Anvend bekæmpelsesvejledningen.

Symptomer

Kornbladbillen gnaver om foråret langstrakte smalle huller mellem bladårerne. Disse gnav er oftest uden betydning, da billen kun har en beskeden fødeindtagelse, og gnavene sker på de nedre blade. Larverne gnaver overhuden af bladene langs bladnerverne, så disse får et pergamentagtigt hvidt udseende. Græsser med lille afstand mellem bladnerverne angribes ikke pga. pladsmangel til munddelene. Larverne tiltrækkes af sollys og ungt bladvæv. Derfor finder de største angreb sted øverst på planterne. Bladene er her også mere saftige og dermed mere attraktive for larverne. Forvekslinger: De langstrakte bladgnav er så karakteristiske, at forveksling er vanskelig. Larven kan til tider dog forveksles med små snegle (uden hus).

Angrebstidspunkt

Den voksne kornbladbille findes fra det tidlige forår, men gør kun mindre skade. Larven findes i stort antal fra maj måned.

Biologi

Vinterkvarter for billerne er typisk trævegetation i markskel og åben skov. Ved temperaturer over 10°C og tilstrækkeligt med lys kommer de første kornbladbiller frem, men først ved 19-20°C (varme og tørre dage) finder der stor æglægning sted. De gule æg lægges i maj-juni enkeltvis eller i små hobe fortrinsvis ved bladbasis. En hun lægger 100-300 æg. Ægstadiet varer 8-16 dage alt afhængigt af vejret. Efter klækning af ægget i slutningen af maj starter larverne bladgnavet. Larverne gennemlever 4 stadier på 12-20 dage i maj og juni, hvorefter de forpupper sig i 19-26 dage. Når udvoksede larver mister ekskrementerne på ryggen, er forpupning begyndt, og larverne tager ikke mere føde til sig. Forpupningen fuldføres nede i jorden i 2-5 cm dybde i løbet af juni-juli. I juli-august kommer de nye biller frem, som flyver til overvintring. Der er kun 1 årlig generation. Klimakrav: Varme forår og somre er meget gunstige for opformeringen af kornbladbiller, fordi der her sker en stor ægproduktion.

Bekæmpelse

Naturlige fjender: Både mariehøns, rov- og løbebiller spiser æg, larver og biller af kornbladbillen, ligesom svampeangreb kan dræbe larverne. Måger spiser en del larver. Forhold som har indflydelse på opformeringen: Højt kvælstofniveau fremmer udviklingen af kornbladbiller. Kemisk bekæmpelse: Bekæmpelse bør ikke finde sted på æg og små larver, da disse er meget sårbare over for regn eller er føde for mariehøns, når der ikke er bladlus i marken. Bekæmpelse kan ofte kombineres med bekæmpelse af bladlus. Store larver kan være vanskelige at bekæmpe. Anvend bekæmpelsesvejledningen i Planteværn Online.

Navne og udbredelse

Dansk: Almindelig kornbladbille. Andre navne: Kornbille, Bladbille. Systematik: Orden Coleoptera (Bille), Familie Chrysomelidae (Bladbiller). Udbredelse: Den almindelige Kornbladbille forekommer i store dele af Europa, Nordafrika, i Vest- og Centralasien. Indslæbt til de østlige dele af USA og Canada. I Danmark kan Kornbladbillerne findes i kornmarkerne hvert år.

Værter og betydning

Betydning: I Danmark er kornbladbillelarven en moderat skadegører - bekæmpelse kan til tider være nødvendig. De voksne billers gnav er sjældent skadelige. Larverne kan derimod være skadelige ved stærke angreb på fanebladene. Vårbyg og havre skades mere end vintersæd, fordi vårsæd udviklingsmæssigt passer bedst til larvernes udvikling forår og sommer. Et gennemsnit af 9 danske forsøg i vårbyg viste, at 0,8 larve pr. aksbærende strå modsvarede 15 % afgnavning af fanebladet og gav merudbytte for bekæmpelse på 2,7 hkg kerne pr. ha. Værter: Den almindelige kornbladbille lever som larve og bille på bl.a. havre, hvede, byg, rug og lejlighedsvis også majs. Af græsser kan nævnes alm. rajgræs.

Udseende

Den almindelige kornbladbille har en langstrakt krop på 5-6 mm. Dækvingerne er blå, grønne eller sjældnere sorte med tydelige rækker af punkter. Halsskjold, lår og skinneben er orangerøde, mens hovedet og fodleddene er mørke. Antennerne er ca. halvt så lange som kroppen. Larverne er skumagtige og op til 4,5 mm. Larverne beskrives ofte som "sneglelignende", idet ryggen er dækket af klæbrige, gulliggrå ekskrementer. Huden er gullig og hovedet mørkebrunt. Æggene er cylindriske og ca. 1 mm lange. Farven er lysegul ved lægning, men bliver efterhånden mørkere. Æggene lægges enkeltvis og sædvanligvis på nederste halvdel af bladene.

Navne på andre sprog

Dansk : Kornbladbillens larve
Engelsk : Cereal leaf beetle larva
Tysk : Rothalsiges Getreidehähnchen
Latin : Oulema melanopus
Norsk : Vanlig kornbladbille
Svensk : Vanlig sädesbladbagge

Kornbladbillens larve: Kornbladbillens larve med ekskrementer på ryggen
Kornbladbillens larve med ekskrementer på ryggen
Kornbladbillens larve: Kornbladbillens larve uden ekskrementer på ryggen
Kornbladbillens larve uden ekskrementer på ryggen
Kornbladbillens larve: Kornbladbillens larve og dens gnav
Kornbladbillens larve og dens gnav
Kornbladbillens larve: Voksen kornbladbille og dens gnav
Voksen kornbladbille og dens gnav

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES Innovation.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk