Planteværn Online    
17.12 2018 undefined

Skadedyr biologi

Bladlus Previous page Next page

Gå til skadedyrsnøgle

Sammendrag

Havrebladlusen, Kornbladlusen og Den stribede Græsbladlus er tre bladlusarter, der hyppigt findes i kornafgrøderne. Op til 30 % udbyttetab er set i danske forsøg. Bladlusene er 2-3 mm lange, har rygrør og er oftest grønbrunlige. Allerede fra begyndende strækning, dog afhængigt af afgrøden, skal der holdes øje med bladlusene. Da de forskellige arter opholder sig forskellige steder i afgrøden, er en nøje undersøgelse af afgrøden nødvendig. Anvend bekæmpelsesvejledningen for at beregne bekæmpelsesbehov og dosering.

Symptomer

Bladlusene udskiller honningdug, der giver planterne et blankt, fedtet udseende. Sekundært kan der optræde sortskimmelsvampe på honningduggen. Angreb starter ofte i områder af marken, hvor der er læ (ved hegn o.lign.). Havrebladlusene sidder ofte på stråene helt nede ved jordoverfladen. Her kan de opformere sig i lang tid, inden de søger længere op på planten. Havrebladlusen foretrækker vårbyg, men er også almindelig i havre, vårhvede og vinterhvede. Især i vårbyg er det vigtigt at kigge i bunden af afgrøden. Kornbladlusene sidder før kornets skridning på undersiden af bladene. Efter skridning opholder de sig hovedsagelig i aksene. Alle kornarter angribes, men efter skridning foretrækker bladlusene hvede og havre, hvor de kan optræde i store kolonier i aksene. Vårbyg med mange Kornbladlus før skridning kan være et forvarsel om et senere angreb på hvede. De stribede Græsbladlus sidder altid på bladenes underside, hvor de let overses. Deres gulgrønne farve falder sammen med bladet, samtidig med at de let lader sig falde til jorden. Græsbladlus kan leve på alle kornarter, men optræder især i vårbyg, havre og hvede.

Angrebstidspunkt

Bladlusene indfinder sig i byg og hvede fra slutningen af maj til slutningen af juni (fra stadium 31). Den største opformering sker i juni-juli. Bestandsstørrelsen topper ofte omkring mælkemodenhedsstadiet og bryder så sammen, når ernæringsbetingelserne bliver dårlige (begyndende modning eller for stor tæthed af bladlus). De naturlige fjender reducerer også bestanden.

Biologi

I foråret flyver de vingende hunner fra vinteropholdsstederne og opsøger kornmarkerne, hvor de føder uvingede unger. Disse formerer sig ved at føde levende unger, uden at der sker en befrugtning. Hen på sommeren fødes vingede bladlus, der kan opsøge nye afgrøder og vinterværter. Hvornår og hvor mange vingede bladlus der kommer, afhænger af føden og tætheden af bladlus. Bladlus kan spredes med vinden over større områder. Havrebladlus overvintrer som æg på hæg (vintervært). Om foråret udvikles her flere generationer. I løbet af maj udvikles vingede bladlus, som flyver ind i kornmarkerne (sommerværter). Efter høst opholder havrebladlusene sig på dyrkede og vilde græsser, indtil de om efteråret flyver til hæg. Overvintring, som voksen på friland, sker kun i mildere klimaområder end Danmark. Kornbladlusen opholder sig hele året på græs og kornarter, dvs. den har ikke værtskifte som havre- og græsbladlusen. Om efteråret lægges æg, som overvintrer. Den stribede græsbladlus overvintrer som æg på roser. Om foråret udvikles her 2-3 generationer. Vingede bladlus flyver fra midten af maj til begyndelsen af juni ind i kornmarkerne. Efter høst opholder de sig på alternative værter og flyver i oktober-november tilbage til vinterværten, hvor de lægger æggene. Bladlusene har en stor formeringsevne; en hun kan føde ca. 50 unger eller flere. Efter ca. 2 uger er disse bladlus igen formeringsdygtige. Jomfrufødslen har en særlig betydning for opformeringshastigheden, idet alle individer udnyttes som mødre. Klimakrav: Bladlusene har det bedst i varme og tørre år. En generation udvikler sig i løbet af 10 dage ved 15-20°C. Lave temperaturer sinker udviklingen. Stærk regn kan dræbe mange bladlus. Kraftig vind og meget høje temperaturer hæmmer bladlusene.

Bekæmpelse

Naturlige fjender: Mariehøns er de mest velkendte. Af andre fjender kan nævnes svirrefluer, løbebiller, guldøjer, tæger, snyltehvepse og snyltesvampe. De naturlige fjender kan reducere bestanden af bladlus meget, men optræder ofte først talrigt sent i vækstperioden. Forhold som har indflydelse på opformeringen: Sene sorter er mere udsatte for angreb end tidlige sorter. Høje kvælstofniveauer fremmer bladlusene. Svampebekæmpelse er gunstig for bladlusene, idet plantematerialet herved holder sig længere friskt og grønt. Varslingstjeneste: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Videncentret for Landbrug udsender varslinger. Følg med på Internettet under Varsling/Registreringsnet. Kemisk bekæmpelse: Anvend bekæmpelsesvejledningen i Planteværn Online. De specifikke bladlusmidler bør benyttes, fordi de skåner nyttedyrene. Bladlus bør ikke bekæmpes forebyggende, idet der herved er risiko for fornyet opformering. Meget kraftige angreb kan være svære at bekæmpe med pyrethroider. Ved sprøjtning med pyrethroider skal der sprøjtes uden for biernes flyvetid (kl. 21.00 - 03.00 dansk normaltid). Ved valg af sprøjteteknik skal der tages hensyn til bladlusenes placering. I byg er det nødvendigt med langsom kørsel og stor vandmængde, da bladlusene er placeret i bunden af afgrøden. I hvede er bladlusene lette at bekæmpe, da de sidder i aksene.

Navne og udbredelse

Dansk: Forskellige arter: Kornbladlus/Havrebladlus/Stribet græsbladlus i korn. Andre navne: Bladlus i korn, lus i korn. Systematik: Orden Hemiptera (Næbmunde), Familie Aphididae (bladlus). Udbredelse: Bladlus optræder i de fleste områder af verden. I troperne og subtroperne optræder Havre- og Stribet Græsbladlus dog oftest kun i de højtbeliggende områder med køligere klima. I Danmark er Havrebladlusen mest almindelig på byg og Kornbladlusen på hvede.

Værter og betydning

Op til 30 % udbyttetab i korn som følge af bladlusangreb er rapporteret. Bladlusene skader ved deres sugning, ligesom udskillelse af honningdug tilklistrer bladene og nedsætter udbyttet. Havrebladlusen kan forårsage store udbyttetab i vårbyg og Kornbladlusen i vinterhvede. I udenlandske forsøg er iagttaget en nedsættelse af proteinindholdet, sedimentationsværdien og spireevnen i hvede. I vårsæd er målt en nedgang i kernestørrelsen, spireevnen og ekstraktudbyttet. Bladlusene kan overføre virussygdommen havrerødsot, der normalt ikke forekommer i større udstrækning i Danmark. Værter: Alle kornarter samt dyrkede og vilde græsser er værter. Majs og tokimbladede arter såsom hyrdetaske, iris og spergel kan også angribes. Havrebladlusen har værtskifte med hæg, og Stribet Græsbladlus overvintrer på vilde roser, dog ikke hybenroser.

Udseende

Både vingede og uvingede bladlus forekommer. Bladlus har 3 par ben, tydelige følehorn og rygrør, der stikker ud fra bagkroppen. Havrebladlusen er ca. 2 mm lang og lidt mere bred eller dråbeformet end Korn- og Græsbladlusen. Farven er grøn-brunliggrøn. På bagkroppen ses et rødbrunt område, hvorfra de relativt korte rygrør stikker frem. Følehornene er godt halvdelen af kroppens længde. Kornbladlusen er ca. 2-3 mm lang og varierer meget i farven: gulliggrøn, grøn, rød eller rødbrun, brun eller brunsort. Oversiden af bagkroppen er mørk. Karakteristisk er de helt sorte rygrør. Følehornene har ca. samme længde som kroppen. Den stribede græsbladlus er 2-3 mm og oftest gulliggrøn. På ryggen ses en karakteristisk mørkere grøn rygstribe. Følehornene har ca. samme længde som kroppen.

Navne på andre sprog

Dansk : Bladlus
Engelsk : Aphids
Tysk : Getreide-/Hafer-/Bleiche Getreideblattlaus
Latin : Sitobion avenae
Norsk : Kornbladlus/Havrebladlus
Svensk : Sädes-/Havre-/Grønstrimmig gräsbladlus

Bladlus: Havrebladlus
Havrebladlus
Bladlus: Stor kornbladlus
Stor kornbladlus
Bladlus: Lille Kornbladlus
Lille Kornbladlus
Bladlus: Græsbladlus
Græsbladlus
Bladlus: Kornbladlus i hvedeaks
Kornbladlus i hvedeaks
Bladlus: Parasiteret kornbladlus
Parasiteret kornbladlus

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk