Planteværn Online    
17.12 2018 undefined

Sygdomme biologi

Goldfodsyge Previous page Next page

Gå til sygdomsnøgle

Sammendrag

Hvede angribes stærkest, dernæst rug og vinterbyg. Ved store angreb kan ses udbyttetab på 30 % eller mere. Angreb er størst på de lettere jorder. Angreb ses hen på sommeren som pletter af nødmodne planter, fordi rødderne dør. De døde rødder er sorte. Plantebestanden er tynd, væksten er lav, og aksene er hvide og opretstående. Goldfodsygesvampen er en typisk sædskiftesygdom. Et sædskifte med bare én ikke-modtagelig afgrøde nedbringer smitten betydeligt. I dag er det også muligt at bruge udsæd bejdset med et middel, der hæmmer goldfodsygen.

Mykologi

I jorden dannes længdehyfer (4-7 µm i diameter), der udsender en pude (9-15 µm), som fæstner på rødderne og angriber disse. Perithecier dannes kun under fugtige forhold ved modningstidspunktet. Perithecierne bryder gennem bladskederne. De er sorte og 0,2-0,4 mm i diameter. I peritheciet dannes asci (10-15 x 80-130 µm) med 8 ascosporer i hver. Ascosporerne er 3-4 x 70-100 µm og med 3-7 skillevægge. De har en tydelig ring i toppen, 2-3 µm i diameter. Systematik: Ascomycotina, Pyrenomycetes, Sphaeriales, Diaporthaceae.

Symptomer

I områder af marken ses hen på sommeren pletter af nødmodne planter. Plantebestanden er tynd, væksten er lav, og aksene er opretstående. Der dannes hvidaks. Sekundært kommer der angreb af sortskimmelsvampe i akset. I starten nødmodner kun enkelte planter. Smitte kan forekomme allerede om efteråret, hvor angrebne planter får slappe eller lyse blade. På rødder og rodhals af nødmodne planter ses i starten små mørkebrune læsioner. Efterhånden bliver hele roden sortfarvet. Fra rodhalsen kan angrebet brede sig til stråbasis. Planten forsøger pga. angrebet at danne nye rødder. Ved kraftige angreb er planten let at trække op af jorden. Vand- og næringstransporten hæmmes af den sorte belægning på rødderne med nødmodning som resultat. Forvekslinger: På afstand kan symptomerne forveksles med tørkeskader.

Angrebstidspunkt

Smitten kan ske fra efteråret, men symptomer på de overjordiske dele ses oftest først fra juni-juli, når nytilvæksten af rødder ophører.

Biologi

Goldfodsygesvampen er en typisk sædskiftesygdom, som overlever i jorden på angrebne rod- og stubrester. Svampen kan overleve i jorden i 1-2 år. Myceliet vokser ind i de unge planterødder og ødelægger dem. Infektion sker gennem hele vækstperioden. Smitten spredes kun over korte afstande via transport af inficeret plantemateriale. Klimakrav: Betydningen af goldfodsyge øges ved et varmt og fugtigt efterår, en mild og regnfuld vinter med en våd forsommer efterfulgt af tørke fra sidst i juni og juli.

Bekæmpelse

Naturlige fjender: I jorden findes en række mikroorganismer, der hæmmer svampen (antagonister). Ved vedvarende dyrkning af en modtagelig afgrøde vil der efter nogle år indtræde en såkaldt "decline-effekt", hvor angrebsgraden falder grundet opformering af antagonister. Forebyggelse: Sædskifte er den vigtigste forebyggende foranstaltning; dyrkning af en ikke-modtagelig afgrøde i et år vil nedsætte smitterisikoen væsentligt. Hurtig omsætning af rod- og stubrester mindsker risikoen for overlevelse. Fjernelse af halm har ikke den store betydning, fordi smitstoffet overvejende sidder på rødderne. Der findes ingen resistens, så forskelle mellem sorter skyldes sorternes evne til at kompensere med nye rødder. Tidlig såning giver øget risiko for angreb, hvorfor 2. års hvede bør sås sidst, også af hensyn til risiko for angreb af knækkefodsyge. Tildeling af ekstra kvælstof og gunstige vækstforhold for planterne i øvrigt begrænser skaden ved angrebet. Kemisk bekæmpelse: Det er i dag muligt at anvende udsæd bejdset med midler, der hæmmer og forsinker udviklingen af goldfodsyge. Bejdsning anbefales kun i 2. års hvedemarker.

Navne og udbredelse

Dansk: Goldfodsyge. Andre navne: Fodsyge. Udbredelse: Svampen er udbredt over hele verden, men optræder hovedsagelig i de tempererede klimaområder og på mindre god jord.

Værter og betydning

Da angrebsstyrken er meget afhængig af dyrkningsområde og dyrkningsteknik, varierer svampens betydning. Angreb er størst på de lettere jorder. Udbyttetab på 30 % eller mere kan forekomme i anstrengte sædskifter. Udenlandske undersøgelser har vist, at for hver 2 % angrebne planter reduceres udbyttet med 0,6 %. Udbyttetabene skyldes hovedsagelig færre småaks og skrumpne kerner. En moderat angrebet rugmark kan indebære stor smitterisiko for en efterfølgende hvedemark. I vinterbyg kan der forekomme stærke angreb, men skaden bliver sjældent så stor på grund af den tidlige afmodning. Hvededyrkning efter vinterbyg er yderst risikabel og må frarådes, når der er risiko for goldfodsyge. Værter: Goldfodsyge angriber hvede stærkest, dernæst triticale, rug og vinterbyg. Havre angribes ikke af de typer af svampen, som forekommer her i landet. Flere græsarter, bl.a. kvik og majs, kan også i mindre omfang fungere som værter.

Navne på andre sprog

Dansk : Goldfodsyge
Tysk : Schwarzbeinigkeit
Engelsk : Take-all
Latin : Gaeumannomyces graminis
Norsk : Rotdreper
Svensk : Rotdödare

Goldfodsyge: Hvidaks forårsaget af goldfodsyge
Hvidaks forårsaget af goldfodsyge
Goldfodsyge: Tidligt angreb af goldfodsyge på hvederødder
Tidligt angreb af goldfodsyge på hvederødder
Goldfodsyge: Mørkfarvede rødder ved sent angreb
Mørkfarvede rødder ved sent angreb
Goldfodsyge: Sorte rødder og stængelbasis fra hvedeplante med stærkt angreb af goldfodsyge
Sorte rødder og stængelbasis fra hvedeplante med stærkt angreb af goldfodsyge

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk