Planteværn Online    
17.12 2018 undefined

Sygdomme biologi

Skoldplet Previous page Next page

Gå til sygdomsnøgle

Sammendrag

Skoldplet angriber især byg og rug. De største angreb forekommer i vinterbyg. Udbyttetabene kan ved kraftige angreb være 15 %. På blade og bladskeder fremkommer 1-2 cm lange ovale eller uregelmæssige vanddrukne pletter. Farven bliver senere hvidgrå (skoldet) med tydelig purpurrød eller mørkebrun rand. Angrebstyrken er nært knyttet til fugtigt vejr. Skoldplet er under fugtige forhold stærkt epidemisk, og bekæmpelse bør ske forebyggende ved risiko for store angreb. De kraftigste angreb ses ofte på de letteste jorder.

Mykologi

Svampens mycelium ligger under kutikulaen (bladoverfladen). Den danner et stroma med enkle hyfer, på hvilke der dannes flere gennemsigtige, 2-cellede, 11-35 x 3-5 µm store konidier. Den øverste celle er seglformet. Systematik: Deuteromycotina, Hyphomycetes, Hyphomycetales, Dematiaceae.

Symptomer

På blade og bladskeder fremkommer 1-2 cm lange ovale eller uregelmæssige vanddrukne pletter. Farven bliver senere hvidgrå (skoldet) med tydelig purpurrød eller mørkebrun rand. Symptomerne findes ofte på bladpladen ved overgangen til bladskeden på det sted, hvor der samler sig vanddråber. Pletterne flyder efterhånden sammen til uregelmæssige områder. Omkring pletterne gulner bladet, og vævet visner. De nederste blade bliver stærkest angrebet, men ved kraftige angreb breder svampen sig til de øverste blade samt aks. Hos rug har bladsymptomerne mindre tydelig rand og er mere linseformede. Forvekslinger: Angreb i byg kan til tider forveksles med svidninger forårsaget af ukrudtsmidler.

Angrebstidspunkt

På vinterbyg og især ved tidlig såning kan de første symptomer ses i oktober måned. Oftest ses angrebene først i foråret. I vårbyg i fugtige år ses symptomerne fra strækningsstadiet (Stadium 30-31).

Biologi

Svampen kan leve på både spildplanter og planterester. Svampen er i mindre grad udsædsbåren. Andre værter kan vedligeholde smitstof. Overlevelsestiden på planterester er 6-12 måneder. Sporerne spredes via regnplask og i mindre omfang via vind over kortere afstande. Smitte fra nabomark til nabomark forekommer derfor kun i mindre omfang. Klimakrav: Skoldpletsvampen trives bedst under kølige og fugtige betingelser. De kraftigste angreb ses derfor i vinterbyg. Sporedannelse og smitte sker over et stort temperaturområde med optimum ved 15-20°C - højere temperaturer virker hæmmende. Til infektion kræves vedvarende fugtighed, ligesom fugtighed er nødvendig for sporedannelse. Inkubationstiden (tiden fra smitte til symptomer ses) er ca. 32 dage ved 10°C, og ved 18°C går der kun 10 dage.

Bekæmpelse

Forebyggelse: Anvend et sædskifte med ophold mellem dyrkning af byg (både vår- og vinterbyg) og brug resistente sorter, selv om de fleste vårbyg- og vinterbygsorter er relativt modtagelige for skoldplet. Dårlig nedpløjning af planterester og spildkorn øger angrebsrisikoen, men omvendt giver mange inficerede planterester kun anledning til smitte, såfremt klimaforholdene er gunstige for svampen. Varslingstjeneste: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Videncentret for Landbrug udsender varslinger. Følg med på Internettet under: Varsling/Registreringsnet. Skadetærskel: Angreb i udbrud er svære at stoppe. Under gunstige klimatiske betingelser er skoldplet stærkt epidemisk. Bekæmpelse afgøres ud fra en risikovurdering, hvor antallet af nedbørsdøgn og sorternes modtagelighed indgår. Bekæmpelse er mest aktuel i vinter- og vårbyg. Kemisk bekæmpelse: Etablerede angreb er svære at bekæmpe.

Navne og udbredelse

Dansk: Skoldplet. Andre navne: Bladpletsvamp. Udbredelse: Svampen er udbredt i alle tempererede områder på jordkloden.

Værter og betydning

Betydning: I Danmark optræder de stærkeste angreb i vinterbyg, dernæst vårbyg og i mindre omfang i rug. Udbyttetabene kan ved kraftige angreb være 15 %. De kraftigste angreb ses ofte på de letteste jorder. Værter: Foruden byg og rug angribes flere græsarter, bl.a. kvik samt rajgræs- og hejrearter. Der er påvist en specialisering, således at skoldplet i rug eksempelvis ikke kan smitte byg. Fra visse græsarter kan der dog i mindre omfang ske smitte til byg og rug.

Navne på andre sprog

Dansk : Skoldplet
Engelsk : Leaf blotch
Tysk : Rhynchosporium-Blattfleckenkrankheit
Latin : Rhynchosporium secalis
Norsk : Grå øyeflekk
Svensk : Sköldfläcksjuka

Skoldplet: Skoldplet på byg
Skoldplet på byg
Skoldplet: Skoldplet
Skoldplet
Skoldplet: Sent angreb af skoldplet i byg
Sent angreb af skoldplet i byg
Skoldplet: Skoldplet - nye og ældre angreb
Skoldplet - nye og ældre angreb
Skoldplet: Septoria nodorum/Hvedebrunpletangreb i byg kan forveksles med skoldpletangreb
Septoria nodorum/Hvedebrunpletangreb i byg kan forveksles med skoldpletangreb

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk