Planteværn Online    
17.12 2018 undefined

Sygdomme biologi

Septoria (Hvedegråplet) Previous page Next page

Gå til sygdomsnøgle

Sammendrag

I det tidlige forår er hvedegråplet den helt dominerende art. Senere fremkommer hvedebrunplet. Hvedegråpletangreb ses i det tidlige forår som lyse bladpletter på de ældste blade, hvori de sorte, knappenålstore frugtlegemer (pyknidier) ses med det blotte øje. Hvedebrunplet viser sig på bladene som små brune pletter, der efterhånden afbleges i midten. Pletterne vokser og flyder ved kraftige angreb sammen til større områder. Begge svampe er under gunstige klimatiske betingelser stærkt epidemiske. Bekæmpelse bør udføres forebyggende efter vækststadie 33 og efter en periode med nedbør. Når stærke angreb er i udbrud, er bekæmpelse ofte nyttesløs.

Mykologi

For både hvedegråplet og hvedebrunplet gælder, at pyknidierne er runde, 100-200 µm i diameter med en rynket overflade. Gråplets pyknidier er sorte, mens brunplets er kanelbrune. Hvedegråplets pyknidiesporer er lange og tynde (1,7-3,4 x 39-86 µm) med 3-7 skillevægge, mens brunplets er 2-4 x 15-32 µm med 1, 2 eller 3 skillevægge og med runde ender. Systematik: Ascomycotina, Loculoascomycetes, Pleosporales, Pleosporaceae.

Symptomer

I det tidlige forår er hvedegråplet den helt dominerende art. Symptom på gråpletangreb er lyse, uregelmæssige bladpletter på de ældste blade, hvori de sorte knappenålsstore frugtlegemer (pyknidier) ses med det blotte øje. Senere i foråret bliver bladpletterne mere brune og ændrer form til mere langstrakte og lineære. Angrebene breder sig efterhånden til større områder af bladet og er på dette tidspunkt meget vanskelige at adskille fra hvedebrunplet. Under vedvarende fugtige forhold breder gråpletsvampen sig til de øvre blade, mens aksangreb kun meget sjældent forekommer. Hvedebrunplet viser sig på bladene som små brune pletter, der efterhånden afbleges i midten. Pletterne vokser og flyder ved kraftige angreb sammen til større områder. Alle overjordiske plantedele kan angribes. Efterhånden fremkommer kanelbrune, knappenålsstore frugtlegemer (pyknidier) i det angrebne væv. Angrebene starter som for hvedegråplet på de nederste blade og breder sig opad. Hvedebrunplet kan tillige angribe akset, hvor den øverste del af avnerne brunfarves. Hvedebrunplet er udsædsbåren og kan være årsag til nedsat spireevne eller misfarvninger på de fremspirende planter. Desuden spredes svampen fra nærtliggende smittede planterester. BYG kan angribes af hvedebrunplet. Det ses som linseformede bladpletter, der ofte er omgivet af en gul zone, som fortsætter langs bladribberne. Karakteristisk er, at pletterne ofte ses lige ved overgangen fra bladskede til bladplade. Forvekslinger: Aksangrebene af hvedebrunplet kan forveksles med angreb af gråskimmel. Angrebene kan adskilles ved, at der ved gråskimmelangreb ses en tydelig mørk kant omkring symptomet. Symptomer i byg kan forveksles med angreb af skoldplet eller bygbladplet.

Angrebstidspunkt

Angreb af hvedegråplet i det tidlige forår er meget almindeligt, men tillægges ikke betydning på dette tidspunkt. En fugtig vejrperiode i maj kan medføre veletablerede angreb i marken. Fugtige forhold omkring skridningstidspunktet (stadium 51-59), i slutningen af maj og begyndelsen af juni, kan medføre, at smitten spredes til de øvre blade og aks.

Biologi

Svampene overlever efter høst på halm- og stubrester. Overlevelsestiden på planterester er 5-18 måneder. Hvedebrunplet og muligvis også hvedegråplet er endvidere udsædsbårne. Svampesporerne spredes via regnplask og vind over korte afstande. Angrebene breder sig fra bladetage til bladetage. En åben plantebestand giver bedre mulighed for, at regndråberne kan brede sig. Angreb ses derfor ofte i kørespor. Klimakrav: Begge arter trives bedst under fugtige forhold, hvor hvedegråplet har det største krav til vedvarende fugtighed. Gråplet ses da også fortrinsvis i det tidlige forår, hvor både mikroklimaet og luftfugtigheden er høj. Fugtighed er nødvendig af hensyn til sporespredning (vandplask), ligesom både sporespiring, infektion og sporulering bedst sker under fugtige forhold. Dette gælder for begge svampe. Sporespiring er mulig ved 4-37°C med optimum ved 20-25°C. Varigheden af bladfugtigheden samt temperaturen er de væsentligste faktorer for formeringen. Epidemier optræder især ved hyppige og korte fugtighedsperioder, mens den totale nedbørsmængde kommer i 2. række. Tiden fra smitte til pyknidedannelse hos hvedegråplet kan variere mellem 3 og 5 uger. De korteste latensperioder i marken findes i varme perioder, hvor der er rapporteret om 11-15 dages latenstid. Under danske sommerforhold er latensperioden oftest omkring 3 uger. Latensperioden er kortere i modtagelige sorter end i mindre modtagelige sorter. Hvedebrunplet har en kortere latensperiode (ca. 7-14 dage) og trives bedst ved lidt højere temperaturer.

Bekæmpelse

Forebyggelse: Nedpløj planterester og spildkorn. Anvend sund eller bejdset udsæd (højst 5 % smittede kerner) og resistente sorter, selv om effektiv resistens sjældent forekommer. Kortstråede sorter angribes mest, idet sporerne lettere transporteres op ad planten fra blad til blad. I sentmodnende sorter og med kraftig N-gødskning er risikoen for angreb størst. Plantedirektoratet udfører bejdsebehovsanalyser mod brunpletsvampen. Varslingstjeneste: Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Videncentret for Landbrug udsender varslinger. Følg med på Internettet under: Varsling/Registreringsnet. Skadetærskel: Begge svampe er under gunstige klimatiske betingelser stærkt epidemiske, hvorfor der ikke findes en skadetærskel relateret til angrebsgraden. Behov for bekæmpelse afgøres derfor ud fra en risikovurdering. Her indgår først og fremmest antallet af nedbørsdøgn samt sorten (strålængde og modtagelighed). Kemisk bekæmpelse: Angreb i udbrud er vanskelige at stoppe. I vækststadie 33-55 bør derfor udføres en forebyggende bekæmpelse efter længere tid med nedbør.

Navne og udbredelse

Dansk: Hvedegråplet / Hvedebrunplet. Andre navne: Gråplet, brunplet. Udbredelse: Svampene er udbredt over hele verden, men optræder især i områder med et køligt og fugtigt klima. Første gang brunplet optrådte med kraftige angreb i Danmark var i 1963. Gråplet i større mængder fandtes først i 1983.

Værter og betydning

Betydning: Stærke bladangreb af både hvedebrunplet og hvedegråplet kan være meget udbyttenedsættende, især ved angreb ved begyndende strækning (stadium 31-33) eller begyndende blomstring (stadium 61). Jo tidligere angreb, jo større udbyttetab. Når akset angribes af hvedebrunplet, kan der forekomme udbyttetab på op til 30 %. Kernerne bliver skrumpne, og kvaliteten forringes. Angreb efter afsluttende blomstring påvirker kun udbyttet lidt. Angreb i byg er mindre hyppige og tillægges kun mindre betydning i Danmark. Angreb i rug er sjældne. Værter: Hvede og byg samt rug og en række vilde og dyrkede græsser, f.eks. engrapgræs, enårig rapgræs, almindelig rajgræs og kvik. Betydningen af alternative værter antages at være lille. Smitte fra hvede til byg og omvendt antages ikke at være mulig i praksis.

Navne på andre sprog

Dansk : Septoria (Hvedegråplet)
Engelsk : Septoria
Tysk : Blattflechenkrankheit / Braunfleckigkeit
Latin : Septoria tritici / Stagonospora nodorum
Norsk : Hvetebladprikk / Hveteaksprikk
Svensk : Svartpricksjuka / Brunfläcksjuka

Septoria (Hvedegråplet): Tidligt angreb af Septoria tritici/Hvedegråplet
Tidligt angreb af Septoria tritici/Hvedegråplet
Septoria (Hvedegråplet): Septoria tritici/Hvedegråplet
Septoria tritici/Hvedegråplet
Septoria (Hvedegråplet): Septoria nodorum/Hvedebrunplet
Septoria nodorum/Hvedebrunplet
Septoria (Hvedegråplet): Drechslera tritici-repentis (DTR) kan forveksles med Septoria nodorum
Drechslera tritici-repentis (DTR) kan forveksles med Septoria nodorum
Septoria (Hvedegråplet): Septoria nodorum/Hvedebrunplet i akset
Septoria nodorum/Hvedebrunplet i akset
Septoria (Hvedegråplet): Gråskimmelangreb i akset kan forveksles med Septoria nodorum angreb
Gråskimmelangreb i akset kan forveksles med Septoria nodorum angreb

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk