Planteværn Online    
17.12 2018 undefined

Sygdomme biologi

Ramularia bladplet Previous page Next page

Gå til sygdomsnøgle

Sammendrag

I Danmark blev udbredte angreb af Ramularia-bladplet for første gang konstateret i 2002. Både vår- og vinterbyg angribes. Symptomerne er mørkebrune pletter omgivet af et gult område. Pletterne er synlige både på over- og undersiden af bladet. Pletterne følger bladnerverne. Behovet for bekæmpelse afgøres ud fra en risikovurdering og er afhængig af sortens modtagelighed. Der er p.t. kun begrænset viden om hvilke faktorer, som i øvrigt påvirker epidemiudviklingen. Valg af sorter med god resistens er p.t. den mest sikre metode til at dæmpe angrebene.

Mykologi

Svampen producerer kvaste af svanehalsformede konidiebærere, der fremkommer som perler på en snor gennem spalteåbninger på bladundersiden. Konidierne er i gennemsnit 8 μm lange og 4,4 μm bredde. Svampens kønnede stadium kendes ikke. Systematik: Mycosphaerella (Ascomycetes).

Symptomer

Symptomer på angreb ses som mørkebrune pletter omgivet af et gulligt område - specielt i enderne af de mørkebrune pletter. Angreb er synlige både på oversiden og på undersiden af bladet. Pletterne følger bladnerverne. De første symptomer forekommer som regel på de nedre blade, hvorfra sygdommen spredes til de øvre blade. De kraftigste angreb findes på 2. øverste blad og fanebladet. Forvekslinger: Angrebene af ramularia-bladplet forveksles nemt med pletter forårsaget af plantefysiologiske faktorer. Disse kendetegnes dog ved, at de oftest ses på oversiden af bladene, og der er ingen gul ring omkring de mørke pletter - der er ingen klare afgrænsninger mellem de fysiologiske pletter. Ramularia-bladplet kan også forveksles med plettypen af bygbladplet og med meldugafværgenekroser.

Angrebstidspunkt

Vinterbyg kan være smittet allerede i efteråret. I både vinterbyg og vårbyg er der, indtil videre, kun set betydelig udvikling af sygdommen efter skridning. Planten skal tilsyneladende have en vis alder, før angrebene udvikler sig kraftigt.

Biologi

Svampen producerer mange, små sporer, som nemt spredes med vinden. Svampen overvintrer formodentlig på vinterbyg og spildplanter. Svampens epidemiologiske og populationsdynamiske forhold kendes ikke til fulde.

Bekæmpelse

Forebyggelse: Hold jorden fri for spildplanter, derved formindskes risikoen for primær smitte. Dyrk sorter med lav modtagelighed - se de seneste resultater fra Observations-parcellerne på Varsling/Registreringsnet. Bekæmpelse med fungicider giver bedst resultat, hvis den udføres før eller lige omkring skridning, bedst resultat er opnået ved behandling mellem vækststadie 37 og 51. Merudbytterne ved fungicidbekæmpelse har generelt været ret begrænsede.

Navne og udbredelse

Dansk: Ramularia-bladplet. Udbredelse: Svampen findes i Centraleuropa (Tyskland, Schweiz, Østrig, Tjekkiet og Danmark) og i det nordlige Europa (Irland, Skotland og Norge). Desuden er svampen kendt fra andre steder i verden: Mexico, Uruguay, Argentina og i den sydlige del af New Zealand.

Værter og betydning

Værter: Vår- og vinterbyg er de primære værter, men svampen er også fundet på andre korn- og græsarter. Betydning: Det var først i 2002, at der blev konstateret udbredte angreb af Ramularia-bladplet i Danmark. Svampen er nu almindelig forekommende; den blev således fundet på ca. 50 % af de lokaliteter, hvor der i 2003 var placeret sortsforsøg. I Tyskland, Schweiz og Østrig er der rapporteret udbyttetab op til 35 %.

Navne på andre sprog

Dansk : Ramularia bladplet
Tysk : Ramularia-Blattfleckenkrankheit
Engelsk : Ramularia leaf spot
Latin : Ramularia collo-cygni (Rcc)
Norsk : Spragleflekk

Ramularia bladplet: Ramularia-bladplet på byg, symptomer på blade
Ramularia-bladplet på byg, symptomer på blade
Ramularia bladplet: Ramularia-bladplet og en større Bipolaris-bladplet midt på bladet
Ramularia-bladplet og en større Bipolaris-bladplet midt på bladet
Ramularia bladplet: Ramularia-bladplet tidlige angreb på byg
Ramularia-bladplet tidlige angreb på byg
Ramularia bladplet: Ramularia-bladplet sene angreb på byg
Ramularia-bladplet sene angreb på byg

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk