Planteværn Online    
17.12 2018 undefined

Sygdomme biologi

Knækkefodsyge Previous page Next page

Gå til sygdomsnøgle

Sammendrag

Knækkefodsyge angriber vintersæd. Især hvede og rug hvor 10-15 % tab kan forekomme. Vinterbyg skades mindre. Knækkefodsyge kan ses 6-8 uger efter, at planten er smittet, fra vækststadium 26, ved at der yderst på bladskeden lige over jordoverfladen fremkommer uregelmæssige vanddrukne pletter eller misfarvninger. Først ved stadium 75 ses, ved stråbasis, de typiske, ovale, lysebrune-grålige pletter, der ligner øjepletter omgivet af en mørk rand. Vand- og næringstransporten hæmmes. Lejesæd kan forekomme ved stærke angreb. Knækkefodsyge kan forebygges med sædskifte.

Mykologi

Knækkefodsygesvampen producerer 2 slags mycelier: et gulbrunt, lineært eller grenet og et mørkt. Den mørke er stromaagtig og årsagen til den mørke overfladiske plet på stænglen. Konidierne er gennemsigtige, svagt kurvede og ofte 5-7-cellede. Konidiestørrelsen er 1,5-3,5 x 35-70 µm. Systematik: Deuteromycotina, Hyphomycetes, Hyphomycetales, Moniliaceae.

Symptomer

Knækkefodsyge kan ses 6-8 uger efter smitte, fra vækststadium 26, ved at der yderst på bladskeden lige over jordoverfladen fremkommer uregelmæssige vanddrukne pletter eller misfarvninger, der kan brede sig videre ind i bladskeden. Senere dannes mørkebrune, punktformede ansamlinger af mycelium (stroma) i det angrebne væv. Bladskederne er revet op flere steder i det angrebne væv. Sunde planter er hvide som porrer ved basis. Først ved stadium 75 ses, ved stråbasis, de typiske ovale, lysebrune-grålige pletter, der ligner øjepletter, omgivet af en mørk rand. Når bladskederne fjernes, kan i nogle tilfælde ses sorte prikker (stromavæv). Da vand- og næringstransporten fra rodnettet hæmmes, nødmodner planterne og får skrumpne kerner. Stærke angreb kan give lejesæd. Symptomerne om foråret er lettere at genkende i HVEDE end i RUG. Sommersymptomerne i rug ligner hvedens, men er ofte mere stængelomfattende og diffuse. I VINTERBYG ses en rødbrun misfarvning langs bladskeden (rustfarvet) eller afgrænsede misfarvninger på bladskeden. Fjernes bladskederne, ses ofte små prikker, og stænglen nedenunder har et gulligt skær. Ofte er stænglerne jævnt misfarvede over det hele. Øjepletterne fremtræder som en ensartet brunfarvning, ofte med lysere midte. Forvekslinger: Symptomerne kan i foråret forveksles med angreb af fusarium, skarp øjeplet eller trådkølle.

Angrebstidspunkt

Selv om smitten både sker efterår og forår, ses symptomerne oftest først fra foråret. Der kan ske smitte i hele vækstperioden, men de tidlige angreb er mest tabsvoldende.

Biologi

Knækkefodsvampen overlever på smittede planterester. Overlevelsestiden er ca. 2-3½ år på lerjord og 1-2½ år på sandjord. Gennem efterårs-, vinter- og forårsmånederne sporulerer svampen fra stråene og spredes via regnplask og vind over korte afstande til de fremspirende planter. Klimakrav: Temperaturer mellem 4°C og 13°C og en relativ luftfugtighed over 80 % med en varighed på mindst 15 timer samt nedbør er nødvendigt for en effektiv smitte. Svampens vækst i planten er tiltagende indtil ca. 20°C. Fugtigt og køligt vejr om efteråret, milde vintre samt et koldt og fugtigt forår begunstiger svampens smitte- og vækstmuligheder i planten. En tør periode i maj-juni hæmmer angrebet. Inkubationstiden (perioden fra smitte til symptomer ses) er ca. 30-55 dage afhængigt af temperaturen.

Bekæmpelse

Forebyggelse: Undgå sædskifte med megen vintersæd, og nedpløj inficerede planterester. Der er ikke stor forskel på sorternes resistens, men kort- og stivstråede sorter skades mindre. For tidlig såning af rug og hvede, især 2. års hvede, skal undgås. En tæt plantebestand, som f.eks. kan ses efter ærter og hestebønner, fremmer knækkefodsygeangreb. Evt. bekæmpelse af knækkefodsyge tilrådes udført om foråret, idet man her kan vurdere angrebets omfang. Se den vejledende bekæmpelsestærskel her: Dyrkningsvejledning.

Navne og udbredelse

Dansk: Knækkefodsyge. Andre navne: Fodsyge, øjepletsvampen. Udbredelse: Svampen er fundet i næsten alle lande med korndyrkning.

Værter og betydning

Betydning: Angrebsstyrken afhænger af de klimatiske forhold, smittetrykket, dyrkningsbetingelserne og især sædskiftet. Udbyttetab på 10-15 % kan forekomme; undtagelsesvis op til 30 % ved kraftige angreb. Angreb i rug og hvede er mest tabsvoldende, mens vinterbyg er god til at kompensere for angrebene. Værter: Alle kornarter samt enkelte vilde og dyrkede græsser kan angribes. Af kornarterne angribes fortrinsvis vintersæden. Vårsæd angribes, når der findes smittemuligheder om foråret, men angreb bliver sjældent af betydning. Af græsser angribes f.eks. kvik, vindaks, flyvehavre, alm. rajgræs og engrottehale, men disse værter anses at være uden betydning for svampens spredning.

Navne på andre sprog

Dansk : Knækkefodsyge
Engelsk : Eyespot
Tysk : Halmbruchkrankheit
Latin : Pseudocercosporella herpotrichoides
Norsk : Stråknekker
Svensk : Stråknäckare

Knækkefodsyge: Til venstre sund hvedeplante, til højre planter angrebet af knækkefodsyge
Til venstre sund hvedeplante, til højre planter angrebet af knækkefodsyge
Knækkefodsyge: Svage angreb af knækkefodsyge
Svage angreb af knækkefodsyge
Knækkefodsyge: Fusarium-angreb som her kan forveksles med knækkefodsyge
Fusarium-angreb som her kan forveksles med knækkefodsyge
Knækkefodsyge: Angreb af skarp øjeplet kan forveksles med knækkefodsyge
Angreb af skarp øjeplet kan forveksles med knækkefodsyge
Knækkefodsyge: Skarp øjeplet sidder højere oppe på strået end knækkefodsyge
Skarp øjeplet sidder højere oppe på strået end knækkefodsyge

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk