Planteværn Online > Skadevoldere - Ukrudts biologi - Gåseurt, ager
Planteværn Online    
22.11 2019 undefined

Ukrudts biologi

Gåseurt, ager Previous page Next page

Gå til ukrudtsnøgle

Forveksling

Bynke, grå, som kun har svage indskæringer i de 2 første løvblade.
Kamille, lugtløs, som har glatte løvblade.
Kamille, skive, hvor de 2 første løvblade kun har højst 2 indskæringer.
Okseøje, gul, som har blågrønne løvblade.

Kendetegn

Kimblade:
Ovale til cirkulære med hele bladrande. Ustilkede. Overfladen glat. Længde ca. 3-6 mm.

Løvblade:
Ovale til omvendt ægformede i omrids, med mange dybe indskæringer og snitdelinger. Ustilkede. Overfladen spredt behåret. Længde ca. 10-15 mm.

Voksen plante:
Ager-Gåseurt er en mellemstor plante med 10-50 cm høje, dels oprette, dels krybende stængler. Arten har meget stor lighed med Lugtløs Kamille, men Ager-Gåseurt har behårede løvblade, hvor Kamillens er glatte. Tværmål på blomst ca. 15-30 mm. Frøproduktion: Op til ca. 4.000 frø pr. plante.

Frø:
To typer frø - randfrø og skivefrø. Randfrø: Aflangt, og ofte let krumt med afrundet 4-5 -kantet tværsnit. Overfladen har 10 afrundede, lidt ru længderibber. Tusindkornsvægt ca. 1,2 g. Skivefrø: Som randfrøet, men mindre og med mindre fremtrædende ribber. Tusindkornsvægt ca. 0,5 g.

Biologi

Formering og spredning:
Væsentligst ved hjælp af frø.

Livsvarighed:
Sommer-enårig og overvintrende enårig.

Betydning

Arten optræder af og til i både efterårs- og forårssåede afgrøder i hele landet. I alle afgrøder, hvor planten optræder, kan den selv ved relativt små tætheder være tabsvoldende. I kløverfrømarker er planten et problem, fordi frøene er vanskelige at rense fra.

Muligheder for kemisk bekæmpelse findes i 'Herbicider på Tværs'.
Flere værktøjer findes i 'Hovedmenu'.

Systematik

Dansk: Kurvblomstfamilien.
Latin: Asteraceae

Navne på andre sprog

Dansk : Gåseurt, ager
Tysk : Ackerhundskamille
Engelsk : Corn Chamomile
Latin : Anthemis arvensis L.
Norsk : Kvit gåseblom
Svensk : Åkerkulla
EPPO (Bayer) kode : ANTAR

Gåseurt, ager: Kimplantestadium
Kimplantestadium
Gåseurt, ager: Tidligt stadium
Tidligt stadium
Gåseurt, ager: Blomsterkurv
Blomsterkurv
Gåseurt, ager: Voksen plante
Voksen plante
Gåseurt, ager: Frø
Frø
Gåseurt, ager: Fremspiring
Fremspiring

 
Planteværn Online udgives af Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og SEGES.
Informationer må viderebringes med kildeangivelse.

Skriv e-mail til planteit@seges.dk